Nyd din flirt på datingsiden eller din favorit dating app – men tænk også lidt på sikkerheden
Swiper du løs på Tinder for at finde en lækker date eller er du flittig bruger af de mange populære sider for net dating? Har du skrevet et godt stykke tid med en sød netflirt og har du brug for tips til, hvordan du får en aftale om jeres første date i kassen?
Så er du kommet til det rette sted, for i denne artikel vil vi komme ind på de bedste tips til netdating – både i forhold til jeres indledende chat og smalltalk, forberedelsen af den første date og ikke mindst hvordan du bedst kan sikre dig en god oplevelse på det første møde in real life!
Har du ikke fundet denne rette dating side endnu eller ved du ikke hvilken af de mange dating apps, du skal satse på? Læs datingeksperterne Sofie og Caspers anmeldelser af de allerbedste dating sider og apps her!
Smalltalk i din dating chat er en kunst – med lidt øvelse bliver du en pro!
Når du først har fundet et oplagt match på datingsiden eller dating app’en, kommer næste step: Hvordan fanger du den andens interesse og skriver en sjov, pudsig eller charmerende indledende besked?
Vis at du også er interesseret i andet end hans/hendes udseende
Du må selvfølgelig gerne rose et charmerende smil, lækkert hår og andre dejligheder, men det kan også være svært for den anden at sige andet end “Ih tak!” og så lukker samtalen jo allerede ned der.
Fokusér derfor på de ting, som du kan læse i profilteksten, fx job, interesser, by/landsdel, uddannelse, da det viser at du oprigtigt vil lære personen at kende. Det er selvfølgeligt også oplagt at kommentere specifikke fotos i dating app’en, evt Instagram-profil eller andre ting, som fanger din opmærksomhed.
Hold den lette tone, men tal gerne om følelser og vis integritet
Dette punkt er det der skiller amatørerne fra de professionelle: Ægte smalltalk kræver en god aflæsning af den andens signaler, og det kan ofte være mere svært over chat end i virkeligheden. Samtidig skal man ikke falde for fristelsen til selv at plapre løs, at være en doven samtalepartner, der ikke forholder sig til dét, den anden siger – eller bare at lade samtalen køre ud af et spor, der aldrig vil lede til en date!
Du skal altså tage en vis kontrol over samtalen gennem din smalltalk, så din netdating-flamme kan mærke at det fører til noget og at han/hun gerne vil lære dig bedre at kende. Tal derfor gerne om lidt dybere emner såsom livssyn, familie, religion og fremtidsdrømme – og stil åbne spørgsmål som får din netflirt til at fortælle om sit eget liv og livsindstilling. Det skal ikke blive en hardcore psykolog-time, men derimod vise den anden din lyst til at diskutere, være åben og nysgerrigt se verden fra andres synspunkt.
Hotte dating apps – vær legesyg og flirt, men hold det tilpas køligt!
Mange bruger dating apps og netdating til at finde en fræk flirt og et godt knald – og derfor kan man hurtigt finde sig selv i færd med at sende strittende aubergine-emojis og hede fantasier afsted i chatten!
Desværre kan for sexfixerede samtaler dog nemt spænde ben for, at I nogensinde vil møde hinanden i virkeligheden – der kan simpelthen blive lagt for stort et forventningspres på, hvor succesfuldt og sexet den første date skal være. Eller den første date kan blive en meget ubehagelig oplevelse, hvis den ene har fået opfattelsen af, at der er blevet lovet sex på første date! Læs mere i vores artikel om sikker chat og forebyggelse af seksuelle overgreb blandt unge på nettet.
Hold derfor en mere neutral tone – I kan altid skrue op for den frække flirt, hvis I finder ud af at kemien er der på første date.
Inden da: Vær legesyg og flirt med de ting, der falder dig naturligt. Humor virker altid som en god smalltalk-starter, så du kan for eksempel fortælle om din egen mest pinlige historie eller drille den anden på en flirtende måde.
Det vigtigste er at du styrer uden om klichéer og åbningsreplikker, der kunne være sendt til en hvilken som helst anden person – så hav din personlighed med i spillet. Find endnu flere geniale netdating tips og smalltalk-tricks her.
Hvordan kommer du fra netdating til real life dating?
Tips til at spørge din netflirt om den første date!
Denne fase i netdating-kærlighedseventyret kan virkelig få nervøsiteten frem i de fleste – selvom det trods alt er meget nemmere end at skulle spørge en person i virkelighedens verden, hvor sveden pibler frem og man snubler over ordene! Du har desuden gode chancer for at få en første date, hvis I har chattet sammen et stykke tid og interessen dermed er blevet gengældt – for hvem gider skrive sammen for evigt?
Først og fremmest skal du have de små grå i gang – hvilken aktivitet tænker du, at han eller hende slet ikke vil kunne sige nej til? En tur på skøjtebanen, til koncert eller noget helt tredje? Efter at have smalltalket og lært hinanden bedre at kende over chatten ved du nu en hel del mere om din netflirt – så tænk nøje over den perfekte setting for jeres første date. Og tag din mest selvsikre og direkte tone på – foreslå altid en konkret dag og tidspunkt: Det virker nemlig ikke specielt seriøst, hvis du spørger om den anden “måske kunne forestille sig at tage på date en eller anden gang her henover sommeren”!
Den første date med din flirt er også nødvendig for at du kan sikre dig, at den anden virkelig er den, som du har fået indtryk af gennem jeres chat. Tænk derfor også din egen sikkerhed ind daten. Man bør altid mødes på et offentligt sted med andre mennesker i nærheden og aldrig i et privat hjem, ligesom du skal sørge for at du kan forlade den anden, hvis vedkommende bliver ubehagelig/farlig at være sammen med eller på anden måde viser sig ikke at leve op til dine forventninger.
Læs også vores guide til, hvordan du kan sørge for, at du får en spændende og sikker første date her.
Vi håber at denne lille guide til dating-junglen vil give dig god vind i sejlene på dine netdating-eventyr – og føre til en skøn første date med din netflirt!