GODE RÅD OG VEJLEDNING TIL FORÆLDRE

 

Som forælder kan du hurtigt komme til at føle dig magtesløs: Hvordan sætter du regler op for, hvor meget dit barn må chatte med andre på nettet, hvordan skal du sikre ham eller hende bedst muligt mod ubehagelige situationer og hvordan støtter du den unge til selv at vurdere omstændighederne for sikker online dating. For at undgå uønskede situationer er det først og fremmest vigtigt, at du taler med dit barn – men hvordan griber man bedst samtalen an, når det kommer til sikker dating?

Find rammen for sikker online dating sammen

Det er en god ide, at du sætter grænser for dit barn, når det kommer til brugen af dating apps og andre former for gratis dating for unge. Det kan dog blive et overgreb fra din side, hvis du som forældreautoritet uden et ord udstikker rammen for sikker online dating – dating er for unge såvel som voksne en intim og personlig sag, og du risikerer blot at dit barn mister tilliden til dig. Du bør derfor tage den unge med på råd, spørge ind til funktionerne i de dating apps eller gratis online dating sider, som han eller hun har en brugerprofil på.

Stil derfor til at begynde med nogle af følgende spørgsmål, så du kan få indblik i den unges syn på online dating og chat:

  • Dating apps og Tinder dating: De populære apps til smartphonen gør dating for unge nemt, men også uforpligtende. Spørg den unge, hvad der er det spændende ved de populære dating apps – er det dét at kunne vælge ud fra billederne, er det fordi det er interessant for den unge at kunne møde helt nye mennesker eller er det mere en leg, der handler om at få flest “superlikes” (hvilket ses inden for Tinder dating) og som ikke skal slutte med et møde i den virkelige verden?

  • Hvem chatter den unge med? Det kan være et svært og personligt emne at spørge ind til, men undgå at være fordomsfuld. Spørg den unge om det er okay, at du spørger ind til alder og eventuelt navn, samt hvad der gør lige dén person så interessant. I grunden er online dating for unge ikke så meget anderledes end hvis du skulle spørge ind til, hvem den unge godt kan lide i klassen – så lad dine fordomme om online dating og chat ligge!

  • Hvor meget tid bruger den unge på gratis dating sider og lignende? For unge er dating en spændende leg med identitet, drømme og en udforskning af sprog og følelser – så chat og dating kan i den grad være en tidssluger! Spørg ind til den unge om, hvor længe han eller hun chatter gennem dating apps og lignende hver dag, så I kan sætte lidt grænser for tidsforbruget. Er der bestemte tidspunkter, som er bedre at chatte på og hvor chatsamtalen derfor er sjovere for den unge? Er dating apps og Tinder dating mest tidsfordriv, der er spredt ud over dagen, kan I måske blive enige om tidspunkter, hvor der er grønt lys for at hygge sig med mobilen og de gratis dating apps.

  • Spørg ind til om den unge kender til ubehagelige oplevelser med de gratis online dating sider: Det kan være at en ven eller den unge selv har oplevet at personen i den anden ende overskred en grænse – måske i forhold til at dele billeder eller sige hemmeligheder videre, eller at der opstod svære følelser som jalousi, mindreværd, at være bange for at den anden mister interessen eller lignende.

Taler I åbent sammen om online dating for unge, vil du også langt lettere kunne forklare dit barn, hvorfor du mener, at det vil være godt med nogle grænser og rammer for brugen af dating sider og dating apps. Hvis I sammen kan blive enige om nogle rammer i forhold til fx tidsforbrug såvel som nogle gode forholdsregler for sikker dating online, øger det sandsynligheden for, at dit barn vil overholde reglerne. Og endnu vigtigere – fortælle det til dig, hvis han eller hun oplever ubehagelige ting på de forskellige dating apps for unge, andre former for online chat og sociale medier.

Følg løbende op på jeres samtale om sikker dating

Du bør løbende følge op på jeres første samtale, så I ikke kun taler om online dating, når der er en konflikt. Det kan for eksempel være ved at tale med dit barn om de historier, du hører, hvor andre børn har haft dårlige oplevelser med dating apps og gratis dating online. Snak med dit barn om, hvordan de ville tackle den samme situation, så du er sikker på, at det samme ikke ville kunne ske for ham eller hende.

 

Sikker online dating, dating apps og seksuelle krænkelser

 

Dating for unge såvel som dating for voksne er en personlig ting, da man nyder friheden ved at kunne tale med nye mennesker og måske mødes, hvis kærligheden blomstrer og man føler sig tiltrukket af hinanden. Dating apps til singler er et godt redskab for unge, der er generte i forhold til det andet køn eller unge som gerne vil udforske deres identitet og seksualitet.

 

Som samfund er vi blevet langt mere åbne i forhold til at tale om, at man bruger gratis online dating sider til at komme i kontakt med en kærlighedspartner. Omvendt er der også et stort fokus på at dating apps til singler ofte også fungerer som platform for seksuelle tilnærmelser og møder. Dating for unge kan derfor hurtigt udelukkende komme til at handle om bekræftelse af éns seksuelle attraktivitet, hvilket kan lede til at erotiske billeder og nøgenbilleder sendes afsted, inden man overhovedet har en anelse om, hvem der sidder i den anden ende.

 

Hvis dit barn er begyndt at chatte meget med fremmede på nettet, er det derfor en god ide, at I tager en indledende snak, hvor du fortæller om, hvad dit barn skal passe på med. Inddrag den unge aktivt i samtalen og stil spørgsmål, så den unge aktivt forholder sig til at gratis online dating kræver et ansvar:

  • Hvad vil du gøre, hvis din nye chatven spørger ind til hemmeligheder eller spørger om billeder og nøgenfotos?

  • Har I talt i telefon sammen eller snakket over video på facetime, så I ved hvordan den anden ser ud?

  • Har I talt om at mødes? På en café eller et andet offentlig sted – eller derhjemme? 

Lyt til den unge og spørg ind uden at kræve for meget – at sørge for at dit barn har sikker dating online behøver ikke være et tredjegradsforhør. Tal sammen om de konsekvenser, det kan have, hvis man mødes med en fremmed uden at nogen ved det, eller konsekvenserne for ofre for hævnporno. 

 

Ved mistanke om at dit barn har oplevet ubehagelige ting ved online dating

 

Hvis dit barn begynder at ændre adfærd, vil det altid være et tegn på, at der er noget galt. Hvis du er forælder til en teenager, er du sikkert også vant til pludselige vredesudbrud, eller en søn eller datter, der er meget mut og stille. Det kan derfor være svært at se, hvis der er noget galt.

Et stærkt signal kan dog være, at dit barn begynder at bruge mere tid på sit værelse, end det normalt har gjort. Hvis barnet generelt begynder at isolere sig og ikke ser sine venner lige så meget som tidligere, er det et klart tegn på, at der er noget galt. I forhold til børns digitale liv og dating online, kan det også være et stærkt signal, hvis dit barn altid undgår at bruge sin smartphone foran dig eller virker bekymret, når det får nye beskeder.

Hvis dit barn har problemer på nettet, kan det også give fysiske symptomer. Har det oftere ondt i hovedet eller i maven, bør du derfor være opmærksom. Det samme gør sig gældende, hvis det ikke har lige så meget appetit eller har svært ved at sove.

Er der en anden i familien, der har en god fortrolighed med dit barn, for eksempel en ældre søskende, en fætter eller kusine eller en bedsteforælder, kan du også bede dem om at tale med dit barn. Det kan i nogle tilfælde være nemmere for dit barn at betro sig til dem fremfor til dig. Familiemedlemmet skal selvfølgelig ikke fortælle dig, hvad dit barn har sagt, men kan give dig en indikation på, om du har noget at være bekymret for.

 

Hvis du finder ud af, at dit barn været udsat for digitale sexkrænkelser, har Red Barnet en meget anbefalelsesværdig guide her.

Sugar dating og sikker dating for unge

 

De mange tilbud om gratis dating for unge kan desværre også lede til tilbud om sugar dating og andre former for seksuel udnyttelse, også blandt jævnaldrende unge. Sugar dating kan foregå over nettet ved hjælp af tilsendelse af seksuelle videoer eller billeder. Den unge kan også aftale at mødes med en fremmed ude i den virkelige verden, hvor der på forhånd er aftalt bestemte ydelser og en gave for denne ydelse, seksuel såvel som ikke-seksuel.

 

Har du mistanke om at dit barn har været involveret i sugar dating, fordi det pludselig har fået dyre oplevelser i gave eller har fået tilsendt dyre gaver fra sin nye onlinekæreste, skal du selvfølgelig straks reagere. Hvis sugar dating er tilfældet, er det særligt vigtigt at du finder ud af, hvor gammel chatvennen faktisk er; det kan selvsagt ofte kan være tale om voksne, der prøver at få en relation til unge under 18 år og børn under den seksuelle lavalder med lovning om gaver.

 

Mistanken om sugar dating er et emne, der er svært at tale med den unge om, da man som forælder ikke nødvendigvis kan vide med sikkerhed om sugar dating overhovedet er en del af den unges verden på nettet. Men har du fået mistanke om, at der er noget galt, bør du altid sætte dig ned med dit barn og tale alvorligt om online sikkerhed og sugar dating som fænomen.

 

Sæt rammer for sikker online dating – i den virkelige verden

Det er helt normalt for børn og unge i dag at chatte med deres venner frem for at mødes med dem i virkeligheden, ligesom online dating for unge langt fra altid kun handler om sex! Spirer kærligheden mellem den unge og chatvennen, kan de helt naturligt få lyst til at mødes i den virkelige verden. Du bør derfor sikre dig, at den unge ved, hvordan det bedst kan sikre sig og få en god oplevelse ved et møde i den virkelige verden.

En god regel er også, at dit barn ikke må mødes alene med personer, som det kun har chattet med. Sørg for at den unge allerede har talt i telefon eller videochattet med onlinevennen, så den unge ved, at den anden er den, som personen giver sig ud for. Lav en aftale med den unge om, at det skal sige til dig, når det gerne vil mødes med én fra online dating. Det er vigtigt, at du er åben over for det, for der er mange venskaber og kæresteforhold, der i dag starter på den måde.

Du kan for eksempel aftale, at du kører den unge hen til den café eller lignende, hvor han eller hun skal mødes med sin chatven, og at du så venter i nærheden, når du lige først har hilst på chatvennen. Så er du inden for rækkevidde, hvis mødet ikke udvikler sig sådan, som du og den unge havde forventet.

 

Grundlæggende er det vigtigt, at du får snakket med ham eller hende om, hvad de skal være opmærksomme og passe på med, når de chatter online og er bruger af gratis online dating sider. Stol på at dit barn er fornuftigt, men gør det klart, at den aftale, som I indgår, skal overholdes. Det bedste er at være helt klar i mælet og konkret aftale nogle tilfælde, hvor de skal tage fat i dig, så I kan snakke om tingene, før det udvikler sig til ubehagelige situationer. Jo før jo bedre, for det kan have store konsekvenser for dit barn, hvis det først går galt på den ene eller den anden måde.

Så få taget snakken – hellere i dag end i morgen.