Sådan finder du de bedste dating apps – uden at gå på kompromis med din sikkerhed
Dating apps har aldrig været mere populære end nu, hvor enormt mange singler og unge nyder friheden til at finde nye flirts online og lede efter den eneste ene på nettet. Endnu flere kender kun til de smarte dating apps af navn, og den nok mest kendte app til dating, Tinder, har ofte vakt debat – som oftest blandt de, der ikke engang selv har gjort brug af app’en for at finde et godt match!
Der har uden tvivl længe været mange fordomme forbundet med at bruge online datingsider og dating apps, men med denne dating-types udbredelse er det afgjort blevet meget mere normalt at benytte sig af en smart app til at møde og date nye mennesker. Og hvorfor ikke benytte sig af de bedste redskaber, der nu engang findes, til at finde kærligheden? Husk dog, at du skal være over 18 år for at benytte dating apps såsom Tinder – denne artikel er derfor primært skrevet til voksne.
Sikkert match = sikker dating?
Når en ny form for kommunikation online bliver populær og får flere og flere brugere, er der god grund til at stille krav til sikkerheden omkring data og privatliv. Ligeledes tiltrækker sociale medieplatforme og dating apps såsom Tinder rigtigt mange brugere, og ikke alle spiller med åbne kort i forhold til deres identitet eller hensigter.
Der er i de senere år sket en stigning i sager vedrørende catfishing, dvs. svindel med identitet og eventuel efterfølgende pengesvindel, samt det såkaldte sextortion, hvor nøgenbilleder bruges til at afpresse afsenderen for seksuelle ydelser eller penge mod at billederne ikke deles. Disse ubehagelige forbrydelser og krænkelser på intimsfæren kan ofte hænde efter, at man er kommet i kontakt gennem dating apps, hvor det jo er forholdsvist nemt at skjule sin identitet. Du kan læse mere om bl.a. catfishing og hvad du skal gøre, hvis du bliver udsat for det, i vores artikel om sikker netdating.
Det er derfor vigtigt, at du sørger for at tage dig dine forholdsregler, når du bruger dating apps – særligt i forhold til, hvilke oplysninger og billeder, du sender til dit nye match.
3 tips til sikker chat på dating apps
Uanset om du elsker swipe-konceptet fra Tinder, får sommerfugle i maven over at møde en “handsome stranger” i nabolaget på Happn eller det er en helt tredje dating app, der gør det for dig, så bør du altid tænke over, hvordan du kommunikerer gennem dating apps.
Her har vi derfor samlet 3 essentielle råd til at sørge for din sikkerhed, når du bruger dating apps – så er din frihed til at flirte online sikret!
- Vær ærlig – og kræv det af den anden!
Mange udnytter friheden på sociale medier, dating sider og dating apps til at skrue op for deres positive sider og skjule deres værste. At lyve er dog no-go, hvis du gerne vil finde en interessant date på Tinder eller en anden populær dating app!
Ifølge internationale spørgeskemaundersøgelser fra 2017 har over halvdelen af dating app-brugere i 30 lande tilstået at de har løjet om personlige oplysninger. Hele 12 procent har oplevet at komme på efterfølgende date med en person, som de har opdaget har løjet om helt centrale personlige detaljer!
Det kan være sjovt at peppe samtalen op med en lille løgn eller humoristisk overdrivelse, men når man skriver sammen med et helt nyt menneske i en dating app, skal man passe på. Du kender ikke den andens humor og noget du skriver for sjov, kan nemt blive taget for alvor. Det kan virkelig anbefales at du prioriterer jeres indledende smalltalk, også selvom du bare vil mødes og tjekke om kemien er der i virkeligheden. Men I vil få en langt bedre første date, hvis I tager jer lidt tid til at chatte, viser nærvær og interesse for den anden. Så vær åben og ærlig, for er der noget en løgn gør, så er det at distancere mennesker fra hinanden!
2. “Sext” med omtanke – Frække beskeder kan blive til et mareridt
Det engelske slang-ord “sexting” (som i “texting”, men med fokus på sex) er en yndet måde at finde ud af om dit Tinder match eller den frække profil på dating siden, matcher dine seksuelle præferencer – og om I tiltrækkes af hinandens fantasier. Det kan dog også føre til en meget ubehagelig udvikling, hvis de frække beskeder tager overhånd – i værste tilfælde fordi den anden kan tænke, at du på jeres første date skal leve op til alt “det lovede”, hvilket vil kunne føre til et potentielt seksuelt overgreb.
Uanset om du bruger dating apps for at finde et godt knald eller en romantisk date med en potentiel kæreste, bør du være varsom med at skrive for saftige beskeder. Det kan både være pinligt, skuffende eller akavet at mødes første gang, hvis I har lagt for mange forventninger op til, hvor sexet jeres relation skal være. Hold derfor tonen nogenlunde normal og flirtende, inden I mødes første gang – så kan I altid senere skrue op for den frække tone, hvis kemien er der.
Læs mere om, hvordan du kan få en sikker og god oplevelse på din første date her.
3. Hold hovedet koldt – Drop nøgenfotos og vær skeptisk!
Det kan være utroligt lokkende at skrue op for flirten ved at sende frække billeder til dit match på Tinder eller Happn – men indtil du har mødt personen, kan du ikke vide med sikkerhed, om han eller hun er ude på at udnytte dig. Eller om de overhovedet er, hvem de siger.
Drop derfor de frække nøgenfotos, eller sørg i det mindste for at man aldrig vil kunne identificere dig på billedet. Lad også være med at give din netflirt personlige detaljer såsom adresse og fulde navn, ligesom det kan være en fordel ikke at give dit telefonnummer ud til hvem som helst.
Brug din sunde fornuft og vær lidt skeptisk, hvis dating profilen ser mistænkelig ud. Er der kun et enkelt billede, hvor du ikke kan se ansigtet? Er der slet ingen informationer i proflteksten eller links til fx Instagramprofil? Kryber den anden uden om, når du spørger ind til helt almindelige ting – eller når du foreslår at I videochatter eller ringer til hinanden inden jeres første møde? Vil personen kun mødes i sit private hjem – sent på aftenen?
Det behøver ikke være en benhård inkvisition, du skal udsætte den anden for – men du bør forvente, at den anden er ærlig og ikke mindst reagerer positivt på, at du gerne vil sørge for sikkerheden i jeres dating.
Dating apps giver friheden til at vælge – så værn om dit frie netdating-liv!
Det skal være sjovt og uforpligtende at bruge dating apps, og du skal selvfølgelig glæde dig over at få din første Tinderdate uden at frygte for seksuelle overgreb eller at blive snydt! Men netop din glæde og frihed sikrer du allerbedst ved at tage dine forholdsregler og være en smule skeptisk, når du hygger dig med Tinder, Happn, Bumble, Skout, Okcupid, Singledk og de mange andre populære dating apps.
Skriv derfor vores tre regler bag øret, inden du skriver til ham den flotte jyde med modelkroppen eller til strandbaben med de smukke smilehuller – men hvis profiltekster ser ud som et mistænkeligt Google Translate-makværk!