Idéer til sjove og sikre dates

Idéer til sjove og sikre dates

Hvis man trænger til lidt eventyr, kan man hurtigt blive revet med, og man kan komme til at invitere den forkerte med hjem. Men der er mange måder, hvorpå du kan date både sjovt og sikkert. Her får du vilde og sikre date-idéer! 

Kærlighed gør blind, er der nogen, der siger – og dét skal man altså passe lidt på med! Vi kan hurtigt blive forblændet på en date med en potentiel kæreste, der bare virker helt perfekt. Men derfor skal vi alligevel huske på vores egne grænser og sikkerhed. 

Det betyder ikke, at du skal gemme dig bag lås og slå, fordi dating er fristende farligt. Du kan nemlig sagtens date både sjovt og sikkert. Det handler bare om at skabe de rigtige rammer, hvor du føler dig tryg til at udfolde dig og udforske matchet. 

Det starter på datingsiden 

Man kan let forfalde til de hurtige og nemme dating apps, hvor man kan få en date på få minutter. Det kan selvfølgelig også være helt fint, så længe man ikke går på kompromis med sikkerheden. Dog kan det føles mere trygt at starte sit dating-eventyr på en mere seriøs datingside. 

Drømmekæresten bliver en del lettere at finde, hvis du først har fundet den rigtige online platform for dig. Det kan være rart med en lidt længere profiltekst, når man skal få et indtryk af en potentiel partner, og billeder er naturligvis også et must. Desuden kan en betalt side være en god indikator på, at medlemmerne tager datingen seriøst.  

Skrækfilm i trygge omgivelser 

Når du endelig skal mødes med en heldig kandidat, skal du finde på en genial formel for den sikre, men sjove date. Du skal naturligvis ikke invitere din date hjem, første gang I mødes, og du skal heller ikke tage hjem til daten – og det gælder, uanset om I bor alene eller sammen med andre. 

En god grundregel for den sikre date er at mødes i det offentlige rum. Det betyder ikke, at det ikke kan være både intimt og spændende at date. Fx kan I gå i biografen og se en blodig skrækfilm. Der er gode muligheder for uskyldig fysisk kontakt, når I må putte jer ind til hinanden. Og I kan roligt lade jer skræmme af den uhyggelige film uden at gå på kompromis med sikkerheden på daten. 

Vilde forlystelser eller farlige dyr 

Selvom daten skal være sikker, behøver den bestemt ikke at være kedelig. Har du fx overvejet at invitere din date med i forlystelsespark? En forlystelsespark er per definition romantisk, især om aftenen, når lysene og de kulørte lamper bliver tændt.  

I kan prøve vilde forlystelser, der sætter både hjertet og adrenalien i omdrejninger, samtidig med at I er helt sikre på daten – i en forlystelsespark er I jo omgivet af andre mennesker. Alternativt kan I tage i Zoologisk Have og komme helt tæt på tigre og løver, der viser tænder. Det kan godt få blodtrykket lidt op, men bare rolig – du er i sikre omgivelser, når det kommer til din date.  

Leave a Reply