Hvornår er du klar til at møde din date?

Hvornår er du klar til at møde din date?

Sikker dating kræver ikke bare, at man har fundet et sikkert sted og et godt tidspunkt. Det kræver først og fremmest, at man føler sig sikker i sig selv. Derfor skal du kende dig selv og dine grænser, inden du går på date. Læs med her og bliv klar til din date! 

Du ved, at du gerne vil date, og du ved, at du gerne vil gøre det sikkert. Det indebærer selvfølgelig mange forskellige aspekter, lige fra at finde en datingside, du føler dig tryg ved, til at finde en potentiel partner, der virker tillidsvækkende. 

Et andet aspekt, der skal være på plads, for at sikkerheden er i orden, er tid og sted. Du ved sikkert godt, at man altid skal starte med at mødes et offentligt, og det er klogt at gøre det i dagslys. Men noget af det allervigtigste, du kan gøre for at få en sikker date, er at sikre dig, at du kender dig selv og dine egne grænser. 

Find det rette match 

Dating er sjovt, spændende og livsbekræftende, når bare vi har trygge og sikre rammer for at mødes. Når du skal finde en date, kan det være en god idé først at finde en datingside, som virker god for dig. Der er mange nemme og hurtige app’s derude, der kan give dig en date på nul komma fem, men det er ikke sikkert, at de skaber rammerne for de mest trygge dates for dig.  

I stedet kan det måske være en idé at finde en datingside, hvor brugerne tager datingen lidt mere seriøst. Led efter en profiltekst, der indgyder din tillid og fortæller noget sympatisk om personen. Tjek, at der er rigeligt med billeder, så du kan danne dig et indtryk. 

Sidst, men ikke mindst kan det være en god idé at skrive lidt frem og tilbage, før man mødes. På den måde kan man få eventuelle dealbreakers frem i lyset, inden man sidder på daten. Bare fordi man skriver godt sammen, betyder det selvfølgelig ikke, at man nødvendigvis også har kemi i levende live. Men det kan give en idé om, hvorvidt det er en person, man har lyst til at snakke med. 

Find dig selv og dine grænser 

Den største sikkerhed, du kan give dig selv, når du går på date, er at kende dig selv og dine grænser og stå ved dem. Det er altså en god idé at gøre sig nogle tanker om, hvem man er, og hvad man står for, inden man sætter håret og går ud ad døren. 

Find eventuelt papir og pen frem og lav en lille skriveøvelse. Prøv at få fældet ned på papir, hvad dine værdier er. Hvad leder du efter i en date, og stemmer det overens med dine værdier? Hvordan vil du gerne behandles, og hvordan sikrer du dig, at dine ønsker indfries, når du er på date?  

Hvad skal der til for, at du siger “tak for i dag” og rejser dig fra bordet? Hvordan sikrer du dig, at du faktisk lytter til dine egne grænser og reagerer på dem? Det er vigtigt at gøre dig disse tanker klart, så du ved, at du har din egen ryg, inden du går på date med en ny person. 

Leave a Reply